Tokyo er megastor

I dag startede vi med en tur på togmuseum. Det ligger 50 min. kørsel med tog fra downtown Tokyo og med undtagelse af en stor flod, der er inddæmmet med store diger, var der huse hele vejen. Store og små huse og høje og lidt lavere, men extremt mange lejligheder og det hele ligger hulter til bulder, der forekommer ikke noget system. Har man en grund (stor eller lille) så bygger man så mange etager som muligt og uden hensyntagen til andre huse. Nogen mennesker har lejlighed med vinduer, ja sågar altan lige ud til væggen på næste hus. Det er rigtig langt med alle de huse og jeg kom til at føle det lidt klaustrofobisk med den lange distance uden nogen regelmæssighed eller ro i natur billeder.

Og med hensyn til klaustrofobi, så er det ikke det man skal lide af i myldertiden i Tokyo. Så står man rigtig tæt i toget, vi har stået meget tættere end på billedet. Men japanere er kø kultur mennesker også når de venter på toget på perronen, så liner de pænt op.

Der er i det hele taget mange ting, der er anderledes. Tokyo er en ren by. Der findes ingen grafitti på toge og huse, man skal lede længe efter cigaret skod på fortovet og hunde høm høm bliver naturligvis samlet op. Jeg så sågar en dame, der klippede et minimalt stykke tråd af sin bluse i toget. Hun tabte afklippet, men det blev naturligvis samlet op og puttet i tasken. Ja for det er ikke fordi der står skraldespande overalt, at byen er ren, man skal faktisk lede længe efter en skraldespand, for man tager da sit affald med sig.

Nå men togmuseet lå så vi skulle et stop med New shuttle, et tog, med gummihjul. Museums indgangen ligger nærmest i stationen og vi kom lige til åbningstiden. Der var voldsom meget kø især af forældre med mindre børn, men japansk effektivitet og køen var afviklet langt hurtigere end det ville være sket andre steder. Der var alene 4-5 mænd igang med at styre køen og personer ved næsten hver eneste billet maskine.

Der var mange interessante tog for Theis på museet og vi kom igennem det meste. Jeg kan godt forstå børne familierne, der var indtil flere små tog der kørte rundt ud over tog simulationer i førehuset af 5 forskellige tog typer.

Efter museet tog vi ind til selve Tokyo station for at se parken ved det kejserlige palads.

Der var rigelig lange afstande og gå, men vi fik da set broen alle vil se, men ingen må gå på, som Theis sagde det. Og så fik vi set langt mere Sakura; blomstrende kirsebærtræer.

På vej til en metro station faldt vi ind i en lokal restaurant, tjeneren kom dog farende med et engelsk spisekort. Vi fik serveret 2 svingende portioner og drikkevarer for 2.400 Y hvilket svarer til 135 kr. så det var noget billigere end forleden aften :)

Turen fortsatte til Shibuya der bl. a. er berømt for et mega stort gade kryds, hvor der bliver grønt for alle fodgængere samtidig, og man så i øvrigt går over på kryds og tværs. Vildt mange mennesker, hvilket vi i øvrigt har oplevet hele dagen, nu hvor det er hverdag, over og under jorden. Der er mange steder i forbindelse med stationerne større gang tunneler under jorden og det er nogen gange lettere at orientere sig dernede, der hænger kort med nummererde udgange, så ved man hvor man er, når man dukker frem fra dybet.

Vi var i stormagasin og Theis fik købt et par manga'er. Der lå i øvrigt en TV station inde i stormagasinet. Vi var også i et supermarked og her er også et tydelig tegn på en anderledes kultur.
Kassen ligger ikke ved udgangen men midt i butikken. Stor tillid, der er da ikke nogen, som ikke betaler for det de vil købe!

Vi havde fået trætte ben, så aftensmaden blev tæt på hvor vi bor; i bunden af hotellet. "Traditionel" japansk mad, da vi kom var der dækket op med spise pinde, så jeg var lidt bekymret da vi bestilte bøffer, men det havde kokken da klaret, han havde skåret bøffen op i mundrette bidder. Bare ærgerligt at vi har forskellig ide om hvor stor en mundret bid er :) Det var en meget lækker mør bøf og med japansk pickel, ris, misu suppe m.v. til.