Fujisan og traditionel japansk ryokan

Tokyo goodbye og nye oplevelser. Vi skal videre til Hakone national park i dag, men før vi forlod hotellet skulle vi lige checke vores store kuffeter ind til transport til Hiroshima, så vi kan rejse let kun med vores rygsække de næste par dage. Det er åbenbart meget normalt i Japan, og da der ikke er meget plads til bagage i togene, også meget praktisk.

Morgenmaden blev på et traditionelt moderne japansk sted, hvor man indenfor døren bestiller og betaler i en automat hvorefter man indtager sine pladser ved bardisken og hurtigt derefter får serveret. Bacon, ris og sursød sovs fik jeg og Theis fik deep fried kylling.

Toget vi kørte med var hurtigere end det til tog museet, men alligevel skulle vi hele vejen til Shinagawa 35 min før der begyndte at komme lidt natur ind imellem husene. Vi var ude og køre på 8 spors baner, der er simpelthen så mange tog, der skal passere, så der er brug for alle spor til dem. Man begynder at forstå, med dimentionerne af transport midler og det ekstreme antal huse, at det er en metropol med 30 mio. mennesker. Det er næsten til at få fnidder af, at det kun er hist og pist, at der står et blomstrende kirsebærtræ.

Vi tog en omvej til Hakone over Kamakura, hvor der er et tempel med The great budda. Byen har vist været selvstændig, men i dag hænger den sammen med Tokyo - i hvert fald langs med togskinnerne. Iflg. Theis ejer togselskaberne landjord langs skinnerne og lejer det ud, og folk har bygget huse på jorden. Det er en kilde til indtægt, som nedbringer billet priserne.

I Kamakura gik vi godt en km til templet. Det ligger nærmest midt i et bolig kvarter, men når man er inde på tempel grunden fornemmes det ikke. Budda sidder der og mediterer tror jeg omgivet af en række bygninger og med friske og bronze blomster foran sig. Lige over til siden hænger hans sko til når han er færdig og vil rejse sig. Mange, mange turister, men de ville alle have et billede forfra og jeg synes der kom mere liv i budda skråt fra siden :)

Efter en frokost gik turen tilbage til stationen af en anden rute, hvor vi kom forbi mange små butikker, der i stor grad bar præg af masseturismen. Indholdet i nogen af dem kunne være en butik i Skagen i højsommeren værdig. Stol og stage butik ville Bo have sagt. Og så lå der pludselig et eksempel på en butik fra gamle dage. Der var også gode eksempler på den rædsomme strømføring man hele tiden kan se. Hvordan mon elektrikerne finder ud af det?

Tog turen gik videre til Odawara hvor vi skiftede til Hakone billet og først kørte med hvad der kunne ligne et lokal bane tog, hvorfra vi fik et glimt af havet, da toget steg lidt op. Dernæst skiftede vi til en rigtig bjergbane, takken før tandhjuls bane, det gik ret stejlt op for et tog, og i stedet for hårnåle sving, så kørte det ind på en holde plads og kørte så videre opad i den modsatte retning

Så skiftede vi til en kabeltrukket togbane, der gik meget stejlt og sæderne var også vinklet i forhold til gulvet og sluttelig skulle vi med en kabine lift, der hang i to kabler. Den gik op over en bjergkam på godt 1.000 m og over en slugt hvori der var udslip af svovlholdig luft. Det røg ligesom fra bjerget og omkring hullerne var der helt gult.
På den næste tinde skulle vi skifte til en anden kabinelift og køre et stop mere, så kom vi til hotellet. Vi havde fin sol hele dagen, men det var begyndt at sky til. Vi fik dog et glimt af Fujisan og et billede. Hotellet er stort og ligger så vi har værelse med udsigt til Fujisan, vi må håbe, at den vil vise sig mere for os.

Vi har fået indkvartering med japansk stil, det vil sige måtter på gulvet og maiden kom og redte sengene op på gulvet da vi spiste middag. Jeg har allerede fundet ud af, at efter en lang dag er der langt ned til og op fra gulvet, men der er da "stole" uden ben. Fantastisk med et ryglæn :)
Her har vi ophold med halv pension og middagen var en 7 retters menu med tema omkring forår og sakura, så flere retter inkluderede kirsebærknop eller blomst, men vi fik også havsnegl, rå laks og tun, domestic beef pot, som stod på bordet med fyr under etc. Fruen her fik sake til og iflg. tjeneren skulle den være kold i den sammenhæng. Smager godt og har kun antydningen af snapse stærk, så jeg var tryg ved at drikke hele den lille karaffel.

De lover regn i morgen eftermiddag så jeg har bestilt en massage til efter turen i de varme kilder i morgen før middagen.

Tokyo er megastor

I dag startede vi med en tur på togmuseum. Det ligger 50 min. kørsel med tog fra downtown Tokyo og med undtagelse af en stor flod, der er inddæmmet med store diger, var der huse hele vejen. Store og små huse og høje og lidt lavere, men extremt mange lejligheder og det hele ligger hulter til bulder, der forekommer ikke noget system. Har man en grund (stor eller lille) så bygger man så mange etager som muligt og uden hensyntagen til andre huse. Nogen mennesker har lejlighed med vinduer, ja sågar altan lige ud til væggen på næste hus. Det er rigtig langt med alle de huse og jeg kom til at føle det lidt klaustrofobisk med den lange distance uden nogen regelmæssighed eller ro i natur billeder.

Og med hensyn til klaustrofobi, så er det ikke det man skal lide af i myldertiden i Tokyo. Så står man rigtig tæt i toget, vi har stået meget tættere end på billedet. Men japanere er kø kultur mennesker også når de venter på toget på perronen, så liner de pænt op.

Der er i det hele taget mange ting, der er anderledes. Tokyo er en ren by. Der findes ingen grafitti på toge og huse, man skal lede længe efter cigaret skod på fortovet og hunde høm høm bliver naturligvis samlet op. Jeg så sågar en dame, der klippede et minimalt stykke tråd af sin bluse i toget. Hun tabte afklippet, men det blev naturligvis samlet op og puttet i tasken. Ja for det er ikke fordi der står skraldespande overalt, at byen er ren, man skal faktisk lede længe efter en skraldespand, for man tager da sit affald med sig.

Nå men togmuseet lå så vi skulle et stop med New shuttle, et tog, med gummihjul. Museums indgangen ligger nærmest i stationen og vi kom lige til åbningstiden. Der var voldsom meget kø især af forældre med mindre børn, men japansk effektivitet og køen var afviklet langt hurtigere end det ville være sket andre steder. Der var alene 4-5 mænd igang med at styre køen og personer ved næsten hver eneste billet maskine.

Der var mange interessante tog for Theis på museet og vi kom igennem det meste. Jeg kan godt forstå børne familierne, der var indtil flere små tog der kørte rundt ud over tog simulationer i førehuset af 5 forskellige tog typer.

Efter museet tog vi ind til selve Tokyo station for at se parken ved det kejserlige palads.

Der var rigelig lange afstande og gå, men vi fik da set broen alle vil se, men ingen må gå på, som Theis sagde det. Og så fik vi set langt mere Sakura; blomstrende kirsebærtræer.

På vej til en metro station faldt vi ind i en lokal restaurant, tjeneren kom dog farende med et engelsk spisekort. Vi fik serveret 2 svingende portioner og drikkevarer for 2.400 Y hvilket svarer til 135 kr. så det var noget billigere end forleden aften :)

Turen fortsatte til Shibuya der bl. a. er berømt for et mega stort gade kryds, hvor der bliver grønt for alle fodgængere samtidig, og man så i øvrigt går over på kryds og tværs. Vildt mange mennesker, hvilket vi i øvrigt har oplevet hele dagen, nu hvor det er hverdag, over og under jorden. Der er mange steder i forbindelse med stationerne større gang tunneler under jorden og det er nogen gange lettere at orientere sig dernede, der hænger kort med nummererde udgange, så ved man hvor man er, når man dukker frem fra dybet.

Vi var i stormagasin og Theis fik købt et par manga'er. Der lå i øvrigt en TV station inde i stormagasinet. Vi var også i et supermarked og her er også et tydelig tegn på en anderledes kultur.
Kassen ligger ikke ved udgangen men midt i butikken. Stor tillid, der er da ikke nogen, som ikke betaler for det de vil købe!

Vi havde fået trætte ben, så aftensmaden blev tæt på hvor vi bor; i bunden af hotellet. "Traditionel" japansk mad, da vi kom var der dækket op med spise pinde, så jeg var lidt bekymret da vi bestilte bøffer, men det havde kokken da klaret, han havde skåret bøffen op i mundrette bidder. Bare ærgerligt at vi har forskellig ide om hvor stor en mundret bid er :) Det var en meget lækker mør bøf og med japansk pickel, ris, misu suppe m.v. til.

Traditionelt og hyper moderned

Vi startede dagen i dag med besøg i et shinto temple, der ligger i Yoyogi park midt i Tokyo. Man ankommer gennem to hellige porte der beskytter mod dæmoner og templet består af en række bygninger. Om søndagen er der ofte navngivning af børn  og bryllupper og vi var også heldige at se flere optog og foto opstillinger. Jeg skrev også en bøn og vi købte beskyttende talismaner med bønner, man kan købe alt lige fra ønsket om godt helbred, at man består eksamen til god trafik sikkerhed og held i kærlighed.

Det er lidt forunderligt at gå rundt midt i denne store metropol uden at kunne opleve byen. En skov af kæmpe træer ligger omkring templet, og der er helt fredfuldt.

Derefter sluttede freden også. Vi fortsatte til en forretnings gade med små hippe butikker, bl.a. den nyeste mode og punker tøj, men også smykker, kostymer og de mærkeligste bud på vafler med tilbehør. I det hele taget har de fleste restauranter plast modeller af den mad de serverer, der må være nogen der tjener stort på det. Gaden er en stor turist attraktion også for japanere, der var mange mange mennesker og flere på vej da vi gik videre.

Vi fortsatte til Akihabara distriktet, hvor vi havde købt en rundvisning. Megumi var vores søde tourguide og vi var de eneste, der havde bestildt den tur, så vi fik valuta for pengene, hun har posted billeder af os den 29.3 på deres facebook profil AkibalandTours

Det er et område, der handler om elektronik, det startede det som, men det har udviklet sig til også at være et kæmpe område for manga, anime og otaku kultur, som blandet andet er fan amatør bogudgivelser, om kæreste historier for kendte figurer, piger og drenge, der har dukker som deres nærmeste ven, som de transporterer i violin kasser, da ikke alle i samfundet forstår det (hvorfor mon?) og pop fan dyrkelse. Der er kæmpe varehuse med alle mulige produkter indenfor denne kultur. Hvis vi ikke havde bestildt en rundvisning i det, havde vi kun oplevet 5 % af hvad vi faktisk oplevede. Man kan bl. a. bygge sin egen dukke, der fås overkrop med bryster i alle størrelser, store og små numser, forskellige ben etc. Men det vigtigste af det hele var selvfølelig øjnene, de fandtes i et utal af udgaver og håret, lang og korthårede parykker i alle regnbuens farver.
Tilsvarende kunne man klæde sig selv ud i lige så stort omfang.
Første billede er fra den oprindelige elektronik smøje, med boder helt ned til 1x2 meter hvor ejeren må kravle under disken. På 1. sal var der en mini shrine, der var en model af den oprindelige store udgave, som bystyret havde revet ned til fordel for fremskridtet og nybyggeri. Men templet for området er vigtigt, så nu findes det så i mini udgave.

Så var der varehuset hvor man kunne købe nogle af de først producerede spilkonsoller og spil fx. Comodore 64. På næste etage var nyere fx. Playstation 1. På næste etage var spil maskiner i en spille cafe, som man ikke finder længere i Cph, men vi senere så flere af i et andet kvarter.
Undervejs i rundvisningen var vi på café på Coffee@Home, hvor der var en række maidens, der tog imod os. Man kunne få diverse menuer, der alle omfattede at man fik taget billede på en scene med sin ynglings maiden. Til billedtagning skulle man have lidt udklædning, og det var min oplevelse at det er et alternativ til karokee hvor man kan grine af hinanden. Jeg fik en Green icethe latte, det behøver jeg ikke at smage igen, men det var en fin Picachue (staves det mon sådan?) min maiden fik tegnet på den.

Vi sluttede dagen i Shinjuku distriktet, tæt på hvor vi bor, i Robot restaurant. Det er et 1,5 time langt show med kæmpe maskiner og unge piger delvist i små dragter. Svært at beskrive, men de fremførte bl.a. en moderne udgave af traditionelle festivals shows, med trommer og dans. Dermed fik vi ringen sluttet :)

PS normalt ville jeg ikke tage billeder af toiletter!