Saturday, March 28, 2015

Flytur og 1. Dag

Så kom vi afsted. Vi brugte dog en del tid på, at Theis billet ikke ville med teknikken, så han kunne ikke checkes ind hele vejen fra København til Tokyo og vi måtte bruge den ene time i Wien på at blive kastet rundt blandt skrankerne. Til sidst blev Theis checket ind så sent, at vi blev seated 10 rækker fra hinanden på en 11 timers flyvetur.
Jeg sad blandt to der kendte hinanden og dem foran. Ikke mange chancer der og de ville ikke engang sidde sammen. Lucky me! Da vi endelig havde nået flyvehøjde fik vi talt med Theis nabo, der gerne ville bytte ekstra benplads ud med sæde med underholdnings skærm, det var dejligt.
Vi fløj over Rusland og ned langs Japan, så vi så flotte bjerge med sne som det første glimt af Japan.

Immigration og told gik meget smertefrit, med foto og pegefingre aftryk.
Vi kørte i bus 1,5 time ind til hotellet. Det natur vi så virkede haveagtig og holdt hurtigt op. Det by mæssige var meget klondiket. Hoteller ved siden af forbrændingsanlæg og industri bygninger. Strøm ser livsfarlig ud ligesom i USA, men arkitekturen har et klart japansk præg med om ikke andet antydningen af pagode tag. Da vi kom tættere på centrum begyndte vejene at ligge i flere etager og sno sig mellem bygningerne. Et virvar af flet ind og ud, det kræver vist en erfaren chauffør.
Vi kom til hotellet og fik opbevaret bagagen og udleveret den bestilte mobile WiFi. Det er smart der er bare fuld power hele tiden, så vi kan søge på rejseplaner kigge kort etc.
Vi fik ordnet formaliteter med Japan rail pass og plads reservationer og så spaserede vi til en nærliggende park Gyoen, der er kendt for at have mere end 12 forskellige typer kirsebær træer i alt 1.500 ud af parkens 20.000 træer. Vi opdagede hurtigt at japanere også holder venstre kørsel på fortovene. Og så har vi set et formidabelt antal mennesker passere os med mundbind på. Unge, gamle og børn, det er langt mere udbredt end jeg havde forestillet mig.
I parken fandt vi hvad der føltes som halvdelen af byens befolkning, der var ude og fejre at træerne blomstrede. De havde lejret sig i grupper omkring og under træerne i store mængder. Central Park på en søndag - gå hjem og lig dig! Men man må lade dem, de blomstrende træer i solskin gav en særlig stemning, meget smukt og de er kun lige sprunget ud, de første træer.

Efter frokost der endte på italiensk restaurant efter forgæves forsøg på at bestille nudler i automat med udlevering af maden fra levende menneske bagved (vi kunne ikke finde ud af automaten og han kunne ikke engelsk) fik vi checket ind på hotellet. Fint værelse med egen yukata, danskere ville kalde det en kimono, men den er til udebrug. Theis fik en time på øjet og jeg en nøgle søvn.

Vi er godt trætte, men skal ud og spise. Fra hotellet kan vi se og gå til New York Grill (Lost in translation) så det måtte prøves. Vi kom i dagslys og fik udsigten til by hele vejen rundt. I skumringen trådte Fuji San ud af disen, siden blev det nattelysene, meget flot!  Men det er godt jeg fik nogle lommepenge i gave af far og mor, ellers var det meste af madbudgettet vist skrumpet ind.



Nu hænger vi lidt på hotellet og venter på vi kan kalde det en dag i Tokyo inden vi går i seng. Det er tiltrængt, for det er begrænset hvor meget man sover i et flysæde

No comments:

Post a Comment