Tusinde og en ting: Moderned tog, venstrekørsel og helt autentisk ryokan

Vort hotelværelse i Garden Palace Hiroshima er på øverste 9. etage og man kan faktisk se en del by og bjerge selvom det er overskyet. De lover meget regn i dag, så vi får se. I går aftes fik vi købt morgenmads billetter til restauranten på hotellet, der var 2 modeller japansk eller vestlig stil menu, men da der var rigelig med fisk på den japanske blev det vestlig, det kunne vi ikke lige overskue til morgenmad. Den vestlige stil blev nu også serveret med spise pinde og så en meget lille fiskekniv, ville jeg sige at det var, til at smøre toast brødet. Sådan en type kniv er vi stødt på i flere situationer, men betydningen må være en anden her.

Inden morgenmaden fik vi igen, med noget sprog besvær afleveret kufferterne, så de kunne blive sendt til hotellet i Kyoto. De to herrer i receptionen havde stærkt begrænset engelsk kundskab, den ene kunne dog sige ”Sorry I speak very little English”.

Alt denne undskylden er i det hele taget en stor del af kulturen. Hvis de fx. skal tage kopi af vores pas, undskylder de altid for at vi måtte vente. Vi lod nogle unge forretningsmænd (de lignede teenagers i habit) komme foran os til elevatoren, så de kunne følges med deres venner, så bukkede de og sagde sorry da elvatordørene lukkede.

Nå men kuffeterne blev målt og de så helt bekymrede ud, da min kuffert i samlet mål H x L x B blev mere end 180 cm. Så var det den højeste pris. Det blev endnu værre, da vi checkede med forrige forsendelse, der havde gutten i Tokyo blot krydset 120 cm af; stor bekymring og parlamenteren. Da det havde stået på lidt prøvede vi at fortælle, at vi blot ville betale hvad det kostede, meget med Theis hjælp, han kan lige nogle brugbare japanske ord, når det kniber. Så blev det store smil og nikken. Det blev mindre end 2.000 Y pr. stk., ca. 100,00 kr, som vi gerne giver for at slippe for besværet i togene.

Vi kom over på stationen i tørvejr, men da vores tog kom til perron var regnen begyndt og den har fortsat lidt on and off lige siden. Shinkansen vestpå fra Hiroshima er mere kørsel inde i tunneller end udenfor. Når de var udenfor, var det stadig rigtig meget by langs med sporene, men der begyndte da at komme en del ikke by, da tunnellerne selfølelig var tegn på, at vi kørte i bjerge. Vi så også et gigastort raffinaderi og kontainerhavn i byen Shunan. Jeg tog lige en vejrudsigts pejling (ikke en bager pejling) på min Iphone, der var også lidt hav at spotte ude bagved.

Vi er kørt ned til den sydligste store ø i Japan Kyushu. Vi stod af i Kumamoto, der ligger ca. midt på i vestlig side. Ikke en by, der omtales i Politikens rejseguide. Stadig en meget stor by. Inden vi skulle ud i byen og finde bil udlejningen skulle vi lige forbi det lille hus. Det gav anledning til at konstatere, at her i Japan går de nogen gange helt over gevind i hjælpsomhed. Vi har tidligere konstateret at der på alle gader, stationer osv. er specielle fliser med aflange kanter og nogle med prikker, der indikerer at her skal den blinde have ekstra opmærksomhed. Men her på stationen endte en sådan stribe foran et skilt med blindeskrift, der viste indretningen på toiletterne, hvor børnetoilettet, det specielt japanske toilet (lidt mere end et hul i jorden, der er porcelains skål) er osv. Det har jeg ikke set før. Og taget i betragtning af Theis og jeg indtil dato kun har set 1 blind person, som i øvrigt var i følge med en anden person!

Vi fulgte Japanspecialistens anvisning af, hvor vi skulle hente den lejede bil og kom ganske rigtig til en Toyota udlejer. Indenfor blev pigerne meget kede af det, for vi var ikke det rette sted. Vi skulle have været i Shinkansen branch på den anden side af stationen, men så kom den japanske venlighed op igen. Vi blev da kørt over til den anden filial, hvor svært kan det være. Her blev vi vist fint til rette og det gik op for mig, at det var en bil med automatgear vi fik. På det tidspunkt var jeg rigtig glad for, at jeg havde prøvet at låne Jarl og Nellys Smart.

Vi fik stillet GPS på den Ryokan vi skal bo på. I Japan er adresser nogen gange noget svært noget, så GPS’en kunne selvfølelig også tage imod telefon numre, hvorefter du bliver navigeret rette sted hen.

Det gik fint at køre i venstre side og da jeg havde fået overbevist mit venstre ben om, at det ikke skulle blande sig, fik vi også nogle bløde og behagelige opbremsninger. Jeg tror at Theis var lige ved at give op efter de første 5 hårde stop.

Vi kørte ind på en japansk fastfood kæde restaurant til frokost. Der var en klokke på hvert bord til at vinke tjeneren til sig. På et display i loftet kunne han se rækkefølgen af tilkald. Alle ikke alkoholiske drikkevarer var i øvrigt høflig selvbetjening og inkluderet når man spiste der.

Skoven hernede har endnu flere cypres træer og mere af de store bambus. Inde midt på øen kørte vi et stykke op, bjergkørsel, og kom op til en højslette, hvor der fortrinsvis var pampas græs og jordlagene lignede at det var tørv. Pludselig på denne slette kom vi forbi et sted hvor der var hundredvis af buske, der var klippet i forskellige dyre figurer. Det var et meget stort område, meget fascinerende.

Endelig kørte vi lidt ned igen og så mente GPS’en vi var fremme; midt på en landevej hvor man ikke kunne dreje til nogen sider, men der var en P lidt længere fremme. Theis checkede Google map (tak igen for mobil WiFi) og fandt at Ryokan Sanga lå nede i slugten nedenfor landevejen, så vi skulle dreje ind på en mindre vej længere fremme og så blev det sjovt med meget smalle veje og forbipasserende, så Theis blev helt nervøs.

Vi kom frem og i regnen stod personaler klar til at tage imod og dirigere os helt ned af en smal stejl vej, der endte lige foran indgangen og jeg nåede at tænke: ”Hvordan har han lige tænkt sig, at jeg skal få bilen vendt og op på parkeringspladsen?” men det var selvfølgelig hans job at parkere bilen. Vi blev hentet ind med paraplyer og lige indenfor døren skulle vi have skoene af, for dette er en ægte Japansk Ryokan. Hakone modellen er bare en turist ting (selvom de fleste gæster var japanere). Så af med skoene og på med indeslippers. Lige nu ved jeg ikke hvor vores sko befinder sig, men de dukker vel op, hvis vi ligner nogen der gerne vil ud. Bilnøglen fik jeg igen!

Vi blev checket ind, ikke meget engelsk kundskab her, men det gik fint. En lille gammel kone viste os op på værelset, hvor man selvfølgelig tager slippersne af, lige indenfor døren. Her er kun skyde døre, men dem kan man også sætte lås på. Vi har fået en mini lejlighed med køkken niche og separat toilet og håndvask. Badet foregår selvfølgelig i den varme kilde. Vores guide viste os hvor vi fandt vores yukata’er, der er også sokker med separat storetå, og jakke igen. Så gik hun ud, men lod døren stå åben, det kunne jeg ikke forstå, men et øjeblik efter kom hun tilbage med 2 kopper grøn the og 2 små ting, jeg ikke vil kalde kage, men hvad så. Hun gik på knæ ved det lave bord, så det gjorde vi også, og så fik vi serveret, hvorefter hun forlod os. Det smagte fint, men var ikke specielt sødt. Det yderste virkede lidt marcipan agtigt, men det er det ikke.

Ja så blev det til et billede af et toilet igen, high tech kombineret med low tech. Cisternen blev flydt med vand, der kom ud af vandhanen. Men der var også mulighed for spul og luft tørring!

Efter vi havde indrettet os, gik vi rundt og orienterede os. Meget smukt og roligt. Vi fandt inde badene og de udendørs bade. Meget mere primitivt og med trækar og skamler. Kun en krops sæbe. Ro på. Da jeg checkede det ud var der ingen mennesker, så her er billeder af ude badet hos kvinderne.

Det andet ude bad er er et fælles bad, som mænd skal benytte. Tidligere badede alle fælles, men det er endnu en ting som de kristne har lavet om på i denne verden. Så det er stort, at der er et fælles bad her.
Retur til værelset, på med yukata og ned i ude badet, det var fantastisk at opleve. Sidde i varmt kildevand og få regn i hovedet (der var også halvtag over en del af bassinet) og opleve at være midt i naturen. Et med naturen!

Efterfølgende slappede jeg af, mens Theis var nede og bade og kl.19.00 fik vi serveret en 10 retters menu på vores værelse. Der kom den sødeste dame, der kunne lidt engelsk, og dækkede op. Hun kom ind og ud, på knæ med bakke efter bakke. Siddeende skød hun døren til side, kom ind, sad og lukkede døren igen. og siddende serverede hun. Der var small appetizer og appetizer. Vi lærte at shashimi ikke kun kan være fisk. Vi fik det med rå stykker hestekød, der skulle spises med ingefær, løg og dyppes i soya. Mange spændende og meget smukke retter, afsluttende med is lavet på lokal mælk og med grøn the.